Kaspiske Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kaspiske Hav
Det Kaspiske Hav, set fra rummet
Sted	Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Tilløb	Volga
Afløb	Fordampning
Afvandingsareal	3.626.000 km2
Afvandingslande	Azerbaijan, Iran, Kasakhstan, Rusland, Turkmenistan
Overflade areal	371.000 km2
Middeldybde	184 m
Max.dybde	1.025 m
Vand volumen	78.200 km3
Gennemløbstid	250 år
Vandspejlskote	-28 m
Øer	adskillige
Byer	Baku (Azerbaijan), Rasht (Iran), Aktau (Kasakhstan), Makhachkala (Rusland), Türkmenbaşy (Turkmenistan)

Det Kaspiske Hav (på russisk Каспийское море, Kaspijskoje more) ligger på grænsen mellem Asien og Europa mellem landene Iran, Aserbajdsjan, Rusland, Kasakhstan og Turkmenistan. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby Astrakhan og den aserbajdsjanske hovedstad Baku.

Det Kaspiske Hav er verdens største indsø ud fra dens volumen. Søen bliver kaldt for et hav, idét romerne, da de opdagede den og så det salte vand, navngav den "Mare Caspium". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land.

Det Kaspiske Hav er meget rigt på olie og naturgas. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, Den mest kendte fisk er støren. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk kaviar.

De vigtigste floder, der løber ind i søen, er Volga, Uralfloden, Terek og Kura. Disse og en stor del af kystområderne ligger ca. 28 meter under havoverfladen. Søens størrelse er i de senere år mindsket på grund af damme og kunstvanding, som bremser vandtilførslen.

Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne Apsjeron (i Aserbajdsjan) og Tjeleken (i Turkmenistan) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt Kara Bogaz Gol lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.